Fyn. ”Fyn er Fin” 4-dages rejse.
Her er ikke vild natur og store vidder, men med smukke idylliske landskaber, fredelige skovområder og landbrugsland. På Fyn er der ca. 120 slotte og herregårde . Øens naturlige centrum er Odense, H. C. Andersens fødeby, og rundt hele kysten ligger hyggelige og gæstfri købstæder. Det hele er smukt indrammet af vandet, og i det sydfynske øhav venter næsten 100 større og mindre øer. Som i alle gode eventyr er der masser at opleve på Fyn og de der kommer på besøg, vil helt naturlig bliv enige med fynboerne om, at ”Fyn er Fin”. Og du vil sætte stor pris på de mange gode, sjove og minderige oplevelser.
1 Dag: Afrejse fra Sjælland via Storebæltsbroen, til vort hotel, hvor vi spiser en let frokost. Herefter besøger vi den idylliske købstad Faaborg som har et spændende miljø med butikker, torv, museum og havn. Vores guide viser os rundt i de hyggelige gader med små bindingsværkshuse, brostensbelagte stræder og stokroser - her hersker ægte og romantisk fynsk købstadsstemning. Den gamle byport fra middelalderen er bevaret, og midt i byen står klokketårnet, der i mange år tjente som sømærke. Efter byturen slår vi et smut forbi anlægget Nakkebølle, der rummer gode historier, herefter fortsætter vi til vort hotel, hvor aftensmaden venter os.
2. Dag: Efter morgenmaden kører vi til Egeskov Slot, som er et af de mest velbevarede slotte i Europa. Vi lever os ind i slottets mere end 450 år gamle historie og udforsker de prisvindende haver, der omgiver slottet. Der vil blive tid på egen hånd til at gå på opdagelse. Efter besøget i Egeskov kører vi til Gundestrup Mejeri hvor vi får en rundvisning i mejeri og bryggeriet, herefter en let frokost med Oste, pølse og bryggeriets dejlige øl. Vejen tilbage til hotellet går igennem den fynske smukke natur. Hvis tiden tillader det, måske et besøg hos en af de mange kunstnere. Vi spiser aftensmad på hotellet.
3 Dag: Efter morgenmaden kører vi til Odense hvor vi skal oplev en sejltur på Odense Å, en nostalgisk rejse tilbage til de gode gamle dage, Å fartens turbåd vil sejle igennem det smukke efterårslandskab på Odense Å.. Vi spiser frokost på i Odense, efter frokost vil der være tid på egen hånd. Herefter tilbage til hotellet hvor aftensmaden venter.
4. Dag: Efter morgenmad pakker vi bussen og kører til Bison farmen i Morud på Fyn. Vi starter med at spise en fantastisk menu bestående af bisonhakkebøf med sovs og kartofler. Derefter mødes vi på gårdspladsen, hvor en guide vil tage os med ud blandt bisonokserne på den nordfynske prærie i den dertil indrettede vogn. Vi afslutter besøget på Farmen i gårdbutikken, hvor vi kan købe bisonkød m.m. På hjemturen kaffe i bussen eller på en rasteplads. Herefter fortsætter vi hjemad. Hjemk. Ca. Kl. 18.00
I turen Inkluderer. Kørsel i moderne turistbus, Bro, 3 x Overnatning, 3 x Aftensmad, 3 x Morgenmad 1 x Let frokost v. ankomst, 1 Frokost på Bison farm 1 x Egeskov Slot, 1 x Let frokost på Gundestrup Mejeri/Bryggeri m. rundvisning, 1 x sejltur på Odense å. 1 x Frokost i Odense, 1 x Kaffe i bussen på ud & hjemtur. Dansktalende Guide.