Gotland. Sveriges smukke solskinds ø. 5 Dage.
Gotland Sveriges smukke solskins ø Gotland er en smuk ø midt i Østersøen omgivet af blåt hav og solrig himmel, med kalkstens klipper, sand strande og en unik natur. Visby er den største by på øen med en 3,5 km. lang velbevaret 800 års gammel ringmur. Inden for bymuren er Visby et skatte kammer af seværdigheder.
1. dag: Den første dag bliver en lang rejsedag hen over Sjælland og Skåne til Oskarshamn. Første stop på turen er Vimmerby, der er Astrid Lindgrens hjemby. Vi besøger hendes barndoms hjem Nås, Herfra videre mod færgen til Visby på Gotland. Der bliver mulighed for at spise på færgen, vi ankommer til vort hotel sidst på aften.
2. dag: Efter morgenmaden besøger vi den smukke gamle by. På byvandringen kommer vi bl.a. forbi Standgatan med pakhusene fra middelalderen, domkirken St. Maria og det altoverskyggende bygningsværk, ringmuren med de flotte byporte. En anden seværdighed er 1700-tals husene i bydelen Klinten, her fra har vi en enestående udsigt over byen med de mange små huse og stæder. By - oplevelserne afbrydes af en frokost og efter maden venter byens smalle gader og hyggelige kroge igen på vores besøg - denne gang på egen hånd.
3. dag: Efter morgenmaden kører vi nordpå, vi besøger en af Gotlands 100 middelalderkirker og derefter Bungemuseet, et frilandsmuseum med gårde fra 1600-1800 tallet. Herefter tager vi færgen over Fårøsund. Fårø er en fredfyldt ø, med vilde blomster og store flokke af grå får, der græsser på de vilde marker. Vi kører til en af øens mange strande, hvor de såkaldte rauker stikker op i landskabet. Raukerne kaldes også for strandpiller og er dannet for mere end 400 millioner år siden. De er op til 12 m høje og findes i et stort antal på Fårø.
4. dag: Efter morgenmad er der endnu en udflugt der venter på os. Kører vi sydpå ad landevejen, der bringer os igennem skov-bevoksning og hede arealer og videre til kirken Grøtlingbo, hvor den danske kunstner Asger Jorn ligger begravet. Videre til Fide kirke, hvor latinske skrifttegn fortæller om smerte og død i juli måned 1361, hvor den danske konge Valdemar Atterdag gik i land med sine tropper på Gotland og indtog øen.
5. dag: Efter morgenmad kører vi til færgen som skal bring os hjem.